Gode råd mod fodsvamp

Undgå fodsvamp (Tinea pedis)

Problemer med fodsvamp

Hvis du, som mange, har problemer med fodsvamp, så ved du også, at det faktisk er et ret generende problem. Det er tilmed rigtigt svært at få bugt med, når først man har fået det. Men det kan lykkes, og her får du nogle gode råd til, hvordan du slipper af med fodsvamp.

 

Hvad er fodsvamp?

Fodsvamp er en delvis kronisk svampeinfektion i mellemrummet mellem tæerne, på fodsålen eller i sjældne tilfælde på bagsiden af foden. Lider man af fodsvamp, er der også en højere risiko for infektion i tåneglene. Hvis fodsvampen hopper på neglen, taler man om en neglesvamp. Årsagen til forsvamp er tråd formede svampe, såkaldte Dermatophytter, der ”bygger rede” og ernærer sig i huden.Gode råd mod fodsvamp
Fodsvamp er i det tidlige stadie ikke særlig synlig for det blotte øje. De første tegn inkluderer vedvarende kløe, der ofte forekommer mellem tæerne samt rødlig og ru hud. Behandles fodsvamp ikke, forværres symptomerne. I værste tilfælde kan det resultere i en streptokokinfektion af den beskadigede hud. Det udløser bl.a. feber og skal behandles på hospitalet.

Hvad er symptomerne for fodsvamp:

  • Rødlig og ru hud
  • Skællende hud
  • Blærer
  • Ubehagelig lugt
  • Kløe
  • Betændelse

 

Hvordan opstår fodsvamp?

Infektionen sker enten gennem direkte kontakt fra person til person eller indirekte gennem inficerede genstande eller underlag. For at undgå transmission skal f.eks. delte håndklæder vaskes mindst 60 ° C. Fodsvampen kan også slå sig ned på tæpper, fliser eller brusebakker og vente på deres næste vært. Svampen elsker et varmt, fugtigt miljø, som f.eks. i saunaer eller offentlige svømmebassiner.
Infektionen begunstiges også af visse faktorer. Kraftig sved i lukkede sko skaber ideelle forhold for svampene. Beskadiget hud, der f.eks. er opsvulmet af fugtighed eller revnet på grund af tørhed, tilbyder svampene rigtig gode ”indgangsmuligheder”. Endelig gør et svækket immunsystem (bl.a. hos diabetikere) det svært at modvirke infektionen.

Den rigtige behandling af fodsvamp

Behandlingen af fodsvamp afhænger af omfanget af svampeinfektionen. I det tidlige stadie er det normalt tilstrækkeligt at behandle ”eksternt”. Det vil sige, at man kan bruge plejemidler, der hurtigt optages i huden udefra. Det er vigtigt at fodcremen man bruger, ikke efterlader en ubehagelig fedtende film på huden, som yderligere kan kvælde huden, og at den er velegnet til pleje af tør, inficeret hud. Derudover skal den give huden tilstrækkelige lipider og fugt til at gendanne hudens naturlige beskyttelsesfunktion. En intakt hudbarriere er den bedste beskyttelse mod re-infektion. Her vil Allpresan Podoexpert Fodsvamp Repair være et rigtig godt bud.

Fodsvampen florerer og formerer sig bedst i fugtige miljøer. Derfor vil det også være hensigtsmæssigt at få separeret tæerne. Det kan du gøre ved at anvende tåsokker.

Tåsokker har, for mange af vores kunder, været løsningen til at få bugt med fodsvamp. De separerer naturligt tæerne og optimerer et ikke-fugtigt miljø.

Derfor er tåsokker helt essentielt ift. bekæmpelse af fodsvamp.

Når du skal vælge tåsokker, så sørg for at vælge dem, der er fremstillet af bambusgarn. Bambus udtørrer nemlig meget hurtigt ift. bomuld og uld. Samtidig virker garnet naturligt antibakterielt.

Hvem bliver oftest ramt af fodsvamp?

Mænd lider mere af fodsvamp end kvinder. Følsomheden over for en svampeinfektion øges også med alderen. Derudover er du i risikogruppen, hvis du:
 

  • lider af blodcirkulationsforstyrrelser omkring foden
  • døjer meget med fodsved
  • tager medicin, der svækker immunforsvaret
  • har nedsat immunforsvar som følge af sygdom
  • har fodskavanker som hammertå, platfod, hulfod o.l. 

 

Sportsudøvere bliver generelt også mere inficerede, fordi de ofte deler brusere og omklædningsrum med andre. Derved er der større mulighed for at komme i kontakt med potentielle smittebærer.

Hvordan kan jeg forhindre fodsvamp?

Er du modtagelig for fodsvamp, kan du overveje følgende forebyggende foranstaltninger:

 

  • Brug badesko hvor andre er barfodet (bruser, omklædningsrum o.l.)
  • Hold fødder og mellemrummene mellem tæerne tørre. Har kan anbefales brug af tåsokker.
  • Mellemrummene mellem tæerne kan blæses tørre med en hårtørrer.
  • Vask håndklæder ved min. 60 grader og skift dem regelmæssigt.
  • Brug behagelige sko og skift dem hver dag
  • Tjek fødderne ofte, så du kan nå at reagere i tide.
  • Sørg for at dine fødder er varme med fint blodomløb.

Undgå at smitte dig selv eller andre

Fodsvamp smitter og du kan også nemt smitte dig selv via fodtøjet. Derfor er der vigtigt, at du helst ikke har bare tæer i dine sko, og at du bruger strømper som "mellemlag". Når du er i svømmehal eller lign. så brug badetøfler.

Interesseret i et godt tilbud på tåsokker? Så klik her à  Tåsokker


Tåsokker - god løsning mod fodsvamp