Miljøprofil & bæredygtighed

Vi får af og til stillet spørgsmålet ”hvad er det der gør bambusstrømer mere bæredygtige”?Er bambus strømper og bambus undertøj bæredygtigt?


Det er et rigtig godt spørgsmål, men også et spørgsmål, der kræver et ”bredt” svar.


Derfor har vi lavet en miljømæssig profil af Strømpekompagniet´s produkter med fokus på forskellige ”grene” af bæredygtighed.


I forbindelse med at lave denne profil, har vi allieret os med tekstilbiolog Birgit Bonefelt. Hun er ekspert i tekstiler og har hjulpet os med at fastsætte vores miljømæssige profil ud fra de materialer og produktionssteder vi bruger. Det har hun skrevet et blokindlæg om, som du kan læse her.


I forhold til de produkter vi selv producerer og dem vi får agentur på, forsøger vi at være så miljøbevidste som muligt. Det gælder både bæredygtighed i dyrknings-, produktions-, transport- og brugsfasen. I løbet af et tekstilprodukts livscyklus står dyrkning og bearbejdning for 50%, når man skal definere produktets overordnede bæredygtighed. Transporten udgør 5% og forbrugerens håndtering og brug af produktet står for hele 45% af den samlede miljøbelastning.


Vi kan som butik få indflydelse på alle 100% i forhold til valg af materialer, producenter og logistik, men også i forhold til at vejlede dig som forbruger om håndtering af det produkt, du vælger.

 

De forskellige tekstiler har deres egen miljøprofil og bæredygtighed. Vi vil her komme med en gennemgang af materialernes fordele og ulemper i forhold til funktion, komfort og bæredygtighed i produktions- og brugsfasen. Der er mange faktorer i spil.

Bambus:

Dyrkningsfasen:
Bambus er et klimavenligt materiale fordi der ikke bruges kunstgødning og pesticider i dyrkningsfasen, som man f.eks. gør ved dyrkning af bomuld. Bambus planten vokser hurtigt og breder sig naturligt ved at så sine egne frø.

 

Produktion:
Fremstilling af bambusgarn er meget forskelligt. Mange steder udleder man restaffaldet i naturen efter fremstillingen af garnet, og så er det at miljøvenligheden bliver mindre god. Derfor er det vigtigt at ens leverandør er ISO14001 certificeret, da de ikke udleder spildevandet urenset men genbruger og renser det. Vores erfaring er at det primært er europæiske producenter af garn, der har den certificering, og faktisk kun ganske få. Den certificering gør også at garnet bliver en anelse dyrere.

 

Brugsfasen:
Bambusstoffet giver forbrugeren gode muligheder for at agere bæredygtigt i brugsfasen. Idet vores bambusundertøj og bambusstrømper er svedabsorberende og antibakterielle, vil de heller ikke lugte eller virke ”brugte” efter en enkelt dag. Dvs. at man kan bruge undertøj og strømper i længere tid, inden der egentligt er behov for at vaske det. Så vær ikke bange for at bruge strømperne, undertrøjen mv. op til en hel uge før de skal vaskes, det kan de sagtes klare.

 

Funktion:
Svedabsorberende, antibakteriel

 

Komfort:
Blødt og lækkert materiale

Bomuld:

Dyrkningsfasen: 
Bomuld er en rigtig miljøsynder, da der skal kunstvandes rigtig meget, sprøjtes osv. Bl.a. er Aral søen i Uzbekistan et lidt skræmmende resultat, da den næsten er blevet tømt for vand pga. kunstvanding af bomuld og ris.

 

Sidebemærkning: 
Vi har fravalgt økologisk bomuld, da det rent faktisk har en større belastning af miljøet i fremstillingsfasen. Markerne giver ikke samme udbytte – ukrudt fjernes maskinelt. Hele dyrkningsfasen af økologisk bomuld kræver flere ressourcer. Fra et miljø- og sundhedsmæssigt synspunkt vil det være bedre at vælge OEKO-TEX certificeret bomuld, der er dyrket på konventionel vis.

 

Produktion: 
Ved fremstilling af bomuld er der rimelig godt styr på processerne, og det er derfor ikke noget der belaster miljøet i sådan en grad, at det er noget man skal være særlig opmærksom på. Vores bedste tip er at gå efter OEKO tex certificeret tøj, eller det der er GOTS certificeret.

 

Brugsfasen: 
Bomuld bruges både som undertøj, bluser, jakker, sengetøj mv. Det er den mest anvendte tekstiltype og har været brugt i tusindvis af år. Bomuld har en ringe isoleringsevne og en lang tørretid, men er til gengæld slidstærk og billig at lave. I forhold til bæredygtighed i brugsfasen halter bomuld en smule efter, da det tit vil lugte og føles brugt allerede efter én dag og derfor skal vaskes oftere end f.eks. bambus og uld.

 

Funktion: 
Slidstærkt, billigt og behageligt.

 

Komfort: 
Blødt og lækkert, så længe det er tørt og rent. 

Uld (merino):

Dyrkningsfasen: 
Hos Strømpekompagniet bruger vi udelukkende merinould i vores strømper. Ulden kommer fra Merinofåret, som er kendt for at levere noget af den bedste og blødeste uld der findes. Der stilles store krav til merinould, og derfor ser man ofte, at fårene får rigtig godt foder og generelt behandles godt. Har fåret det godt, laver det også en god uld. Får er også et ”nytte” dyr, og bruges ofte til at holde beplantningen naturligt nede ved at spise det grønne fra naturen.

 

Produktion: 
Her er det at den grønne profil forsvinder. Uld er faktisk ikke så miljøvenligt som vi tror. Ofte så er den uld vi køber behandlet med kemi, så det kan vaskes i maskine og ikke krymper. Det hedder ”superwash”. Det er en behandling, der gør at uldfibrene overtrækkes med et tyndt lag plastic for at gøre ulden mere blød eller i hvert fald, at den føles blød. Det er en proces som koster lidt point når vi snakker miljø og bæredygtigt. Hvis du vil læse mere specifikt om hvad superwash er, kan vi henvise til tekstilbiolog Birgit Bonefeldt’s blog her

 

Brugsfasen: 
Merinould er et lækkert materiale, der kan bruges hele året, hvis ulden er af en god kvalitet. I Norge er det f.eks. helt normalt at bruge merinould hele året, da det også har en kølende effekt. Faktisk er det mere korrekt at sige, at det har en termo effekt, da ulden fungerer som et slags termolag. Bæredygtigheden i brugsfasen er fornuftig, hvis ulden er af en høj kvalitet som f.eks. merinoulden. Her vil man typisk kunne bruge strømperne i 3-5 dage, inden man behøver at vaske dem.

 

Funktion: 
Termo funktion, selvrensende 

 

Komfort:  
Merinould er behagelig og temperaturregulerende i både varmt og koldt vejr.